Sådan fjerner du gammelt maling

Står du i en situation, hvor du har behov for at fjerne maling fra væggene, men har ingen anelse om hvilken af de mange metoder, som du skal tage i brug, kan det gavne dig at læse videre med her! Der skal ikke herskes tvivl om, at det tager meget tid at fjerne maling fra væggene, og at det kan forekomme meget besværligt, men med gode råd og tips kan det gøre processen mere overskueligt!

Inden du påbegynder forløbet, skal du blive enig med dig selv om, hvorvidt det gamle maling skal fjernes, eller om det skal males over. Hvis du har i tankerne at male væggene i dit hjem, er der ingen grund til at fjerne det gamle maling for at tilføre det noget nyt. Er tilfældet til gengæld, at du skal genmale det ydre af et ældre hus, eller at malingen, som er påført, er ved at skalle af, vil løsningen være at fjerne det forældede maling.

Hvis du har besluttet, at malingen rent faktisk skal fjernes, og du er afklaret med det, skal du nu vælge, hvordan du vil fjerne malingen. Hver enkel metode har sine gode og dårlige sider, så det handler om at vælge den udvej, der er bedst egnet til dig og dit projekt.

Første metode: Flydende malingfjerner

En af de mange metoder, som man kan tage i brug, er flydende malingfjerner. Hvis man ønsker at fjerne et lag maling eller to, kan denne metode være meget virkningsfuld.  Ved denne metode skal du tilføre noget af malingfjerneren på det område, hvor du ønsker at fjerne malingen. Derefter kan du bruge en pensel til at dække overfladen med malingfjerneren. Når du mener, at du har dækket så godt, som du kan med malingfjerneren, skal du lade det være på væggen, så længe som det er angivet malingfjernerens bøtte, hvorefter du vil være klar til at skrabe malingen fra væggen. Så snart du er færdig med at fjerne malingen, skal du straks rense penslen med terpentin eller ætanol.

Metoden er ikke problemfri. Som tidligere skrevet har metodernes deres plusser og minusser. Denne metode med den flydende malingfjerner kræver en håndfuld tålmodighed, og samtidigt er den kun optimal, hvis der er tale om et lag eller to maling på de vægge, som man ønsker at fjerne. Ydermere indeholder malingfjerneren nogle meget skarpe kemikalier, der kan være skadelige over for omgivelserne eller dit helbred, så den vil være mest hensigtsmæssig, hvis man benytter sig af denne metode til udendørs brug.

Anden metode: Slibning

En anden løsning, som man kan benytte sig af, er at slibe. Denne metode er især effektiv, hvis man ønsker at fjerne maling fra trægulve, som man ved en fejl før har malet. Vælger man denne metode, vil det sikreste kort være at leje en sliber, som er af høj kvalitet og kan sikre dig, at du kommer af med det gamle maling eller pletter i en hurtig fart.

Beslutter man sig for at slibe malingen væk, skal man være indstillet på, at slibemaskingen vil tage et lag af væggen eller træet med i købet. Fjerner man maling fra trægulvet med sliberen, vil det ikke have en større effekt som sådan, da trægulve som regel er meget tykke, da de skal kunne klare flere omgange af nedslibninger.

Tredje metode: Miljøvenlig malingfjerner

Den miljøvenlige malingfjerner vil være den perfekte løsning til indendørs brug, hvis du har vægge i dit hjem, hvor malingen er ved at skalle af. På markedet kan man finde producenter, der har lanceret solventfrie malingfjernere, som er baseret på vand og er hverken farlige eller brændbare. Det er en sikker metode at bruge til indendørs forbrug og skader ikke de områder, som det bliver påført. Det eneste, som du skal gøre, er at putte det på væggene og efterfølgende skrabe det gamle maling af.

Fordelen ved denne metode er, at den er nem at anvende, er effektiv og kan stå på i løbet af natten. Det er en brugervenlig løsning til dig, som ønsker at fjerne maling og være på den sikre side, da den er miljøvenlig og er mindre farlig end andre alternativer.

Fjerde metode: Varmeapparat

Den sidste metode er meget tidskrævende og bør udelukkende bruges, hvis man ikke har andre alternativer og er fuldstændig bevidst om sikkerheden og ikke mindst eventuelle konsekvenser ved anvendelsen af denne metode. Den kan være meget farlig at bruge, så man skal være ekstra varsom. Denne metode går ud på, at man fjerner malingen ved brug af varme. Varme har den effekt, at det opvarmer malingen og løslader det fra bindingerne til væggen. Selvom malingen er opvarmet, skal du stadig i gang med at skrabe malingen af væggen, men det vil være væsentligt nemmere, end hvis du skulle skrabe fra begyndelsen.

Det gode ved denne metode er, at man ikke skal bruge kemiske malingfjernere for at fjerne malingen fra væggen. Ulempen er til gengæld, at det kan være meget tidskrævende, og hvis man ikke anvender varmen korrekt, kan man risikere, at varmen forårsager en brand. I øjeblikket kan man købe varmeapparater, der lige netop kan varme malingen op til en grad, hvor det er let at fjerne malingen, uden man risikerer at optænde en brand.

Skriv kommentar

*

Til top af side

Copyright © 2017 · Sample Child Theme til Genesis Framework · WordPress · Log ind