Hvordan fjerner jeg oliemaling fra tøjet?

Der er næsten ikke noget værre end at opdage, at man har fået en plet på ens tøj. Har du været så uheldig at få oliebaseret maling på dit tøj, så må du endelig ikke smide det ud og opgive håbet helt! Selvom du måske vil tro, at dit tøj vil være helt ødelagt, fordi det er blevet ramt af oliemaling, så er der fortsat håb for, at pletten kan forsvinde, hvis du behandler dit tøjstykke med det samme og følger den guide, som egner sig bedst til dit tøj. Det er vigtigt, at du læser guiden ordentligt igennem, inden du påbegynder processen, så behandlingen foretages grundigt.

Hvordan pletten skal behandles og fjernes, er nemlig afhængigt af flere faktorer. Det kommer blandt andet an på, hvad din beklædningsgenstand er lavet af, når du skal have pletten til at forsvinde. Har du et tøjstykke, der er lavet af vaskbare fibermaterialer såsom bomuld, nylon og linned, skal den bare have en tur i vaskemaskinen og kan blive behandlet af dig, men hvis du har været endnu uheldig og har et tøjstykke, som består af silke eller uld, vil du være nødsaget til at sende den til rens! Så er det en professionel, der skal tage sig af pletten, og så er der ikke mere, som du kan gøre.

Her er, hvad du skal gøre, hvis dit plettede tøj består af vaskbare fibermaterialer

Det første, som du skal gøre, når du går i gang, er at undersøge etiketten på den spand maling, som du anvendte for at finde ud af, hvilken fortyndingsmiddel der anbefales – det kan eksempelvis være væsken terpentin. Brug den anbefalede fortynder og hæld det på pletten på tøjet. Hold gerne øje med at pletten ikke spreder sig yderligere på tøjet, så det kommer til at skade og ødelægge mere, end det vil gavne.

Når du har behandlet pletten med fortynderen, skal du skylle pletten med varmt vand. Det kan være, at det er nødvendigt at fortynde pletten endnu engang, så vurdér på pletten, om proceduren skal gentage sig. Efterfølgende skal du behandle pletten med flydende vaskemiddel og gnide tøjet forsigtigt med det formål at fjerne resterne, hvis det er tilfældet. Når du føler, at du har gjort, hvad du kan, skal du skylle med varmt vand.

Slutteligt skal du vaske, som du plejer, men her gør det sig gældende, at den ikke må komme i tørretumbleren, når vaskeprogrammet er færdigt. Hvis du tørretumbler tøjstykket, kan du risikere, at pletten med det oliebaserede maling vil være permanent, hvis den ikke er aftaget efter første omgang af behandlingen. Dette er en generel huskeregel, når du skal fjerne pletter, der er ramt af maling: Aldrig tørretumble et tøjstykke, for så vil man desværre stå i en situation, hvor man enten skal leve med pletten på trøjen eller smide genstanden ud. Derfor er det vigtigt, at du lufttørrer tøjet for at se, om pletten stadig befinder sig på tøjet eller er væk. Hvis pletten er stædig og stadig er på dit tøj, skal du gentage processen.

Skriv kommentar

*

Til top af side

Copyright © 2017 · Sample Child Theme til Genesis Framework · WordPress · Log ind