Fjernelse af gammelt tapet

Gammelt og slidt tapet på væggen er ikke noget, som klæder særlig mange hjem. Problemet for mange er bare at det virker uoverskueligt at skulle fjerne alt tapetet fra væggene. I gamle dage brugte man altid en tapetdamper til at fjerne tapetet. Den virker i alt sin enkelthed ved at den opløser et lille stykke tapet ad gangen, hvorefter det er simpelt er fjerne tapetet. Det helt store problem ved denne løsning er at tapetdamperen kun fjerner meget små stykker tapet, hvilket gør fjernelse af tapet på en helt væg til en noget langsommelig proces. Kongenafmaling.dk vil i stedet komme med et andet bud på, hvordan man effektivt får tapetet af væggene.

  1. Først skal man skaffe en tapetridser. Den kan fås hos de fleste byggemarkeder. Med den laver man en masse ridser i tapetet.
  2. Tapetopløser skal påføres. Tapetopløser kan handles til en fornuftig pris hos kongenafmaling.dk og skal påføres hele væggen. Det er vigtigt at følge emballagens anvisninger om, hvor længe opløseren skal sidde på væggen. Husk udluftning og sikkerhedsbriller.
  3. Mens tapetopløseren sidder på væggen, er det en god idé at dække væggen til med afdækningsplast, så ikke opløseren fordamper.
  4. Når tapetopløseren har siddet længe nok, er det på tiden at rive tapetet ned. Det skulle gerne være meget simpelt nu. Hvis der er enkelte steder, hvor tapetet ikke rigtig vil slippe væggen, kan man løsne tapetet med en skarp kniv.
  5. De sidste tapetrester kan fjernes med en spartel, så væggen bliver helt glat.
  6. Hvis man vil male eller sætte nyt tapet på væggen, er det en god ide at slibe væggen med sandpapir for at være 100 % sikker på at alle rester er fjernet.

Når alle disse seks skridt er taget, er væggen klar til at blive beklædt med nyt tapet, som vil virke som et frisk pust i rummet. En anden mulighed er at man vælger at male væggen frem for at sætte tapet op igen.

Du kan læse mere på bolius.dk. 

Til top af side

Copyright © 2023 · Sample Child Theme til Genesis Framework · WordPress · Log ind